Et stort antal kæledyr mister deres syn hvert eneste år. Mange på grund af ulykker, men flere desværre også på grund af mangelfuld eller forkert behandling af en øjenlidelse eller øjensygdom.
Få tryghed og vished hos vores øjenekspert
Dyrlæge Anne Svane er autoriseret øjenpaneldyrlæge som en af syv andre dyrlæger i Jylland. Hun er desuden medlem af Den Danske Dyrlægeforenings Øjendyrlægepanel og Dansk Selskab for Veterinær Ophthalmologi. Det betyder, at hun blandt andet er autoriseret til at udrede og behandle arvelige og ikke arvelige øjensygdomme og øjenlidelser – ikke mindst i forhold til avl af hunde.
Anne Svane modtager også henvisninger fra andre dyrlæger og dyrehospitaler til øjenlysning, øjenbehandling og kirurgiske indgreb i øjne og øjenomgivelser.
Hvorfor er en øjenlysning vigtig?
Det er altid fornuftigt at bestille en øjenlysning til din hund for at få et grundigt tjek af øjenenes sundhedstilstand. En øjenlysning giver desuden svar på, om din hund har arvelige sygdomme som grå stær, unormale forhold i linse og nethinde og meget mere.
Flere racer bliver kun godkendt til avl af flere organisationer og klubber, hvis de har gennemført en autoriseret øjenlysning.
En øjenundersøgelse varer cirka 30 minutter og er smertefri for din hund.
Sådan passer du bedst på dit kæledyrs øjne
Nogle øjenproblemer er mindre alvorlige og kan let behandles med medicin, når dyrlægen har stillet den rette diagnose. Andre kræver resolut handling og måske et kirurgisk indgreb hos en dyrlæge, der er uddannet øjenspecialist.
Grundlæggende anbefaler vi, at du booker tid til et årligt sundhedstjek, hvor vi også tjekker dit kæledyrs øjne for tegn på forandringer, sygdomme og lidelser.
Læs også vores artikler med tips til at spotte og forebygge øjenproblemer.