Røntgenundersøgelse
Røntgenbilleder er vigtige til at stille en diagnose på kæledyr, der ikke selv kan fortælle, hvor det måske gør ondt.
Hos Dyrehospitalet Heden tager vi et væld af rutinemæssige røntgenundersøgelser hver dag. Vi bruger blandt andet røntgenbilleder til at bestemme tilstanden for hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi (AD) og halthedsproblemer. Røntgenbilleder gør det let at stille en diagnose.
Røntgenundersøgelser kan også være relevante ved mistanke om fremmedlelgemer og skader i led og knogler. Vi anvender for eksempel ofte vores digitale røntgen til at undersøge tilskadekomne dyr for brud eller andre skader.
Røntgenbilleder kan også afsløre tarmslyng, vævsforandringer og cancer - herunder metastaser i lungerne.
Skal du avle på din hund?
Vi anbefaler, at du bestiller en røntgenundersøgelse af din hund, inden den bliver brugt til avl for at udlede HD og AD.
Værd at vide inden røntgenundersøgelse
Vores veterinærsygeplejersker assisterer altid dyrlægen, når vi tager røntgenbilleder. Dels for at håndtere dyret så nænsomt som muligt, dels så kroppen ligger i den rette position. Alligevel giver vi altid dit kæledyr noget beroligende, så det er roligt og ligger helt stille, så vi får det bedste resultat. Det er afgørende, at billedet er af den bedste kvalitet - ikke mindst ved alvorlige diagnoser.
Vi anbefaler desuden, at dyret ikke lige har spist, da en fyldt mavesæk kan skygge for andre organer, hvis der skal tages billeder i den region.
Vi kan også tage røngtenbilleder af tænderne
Med vores digitale tandrøngten har vi også mulighed for at tage billeder af mundhulen og vurdere tilstanden under tandoverfladen. Røngtenbilleder kan for eksempel afsløre smertefulde tandresorptioner hos katte - hvor tænderne er smuldret væk.
Vi anvender altid tandrøngten til kontrol ved tandudtræk.