Scanning
Ultralydsscanning er en unik, sikker og smertefri behandling. Vi gennemfører et væld af scanninger på hunde og katte hver dag.
En scanning er et nemt, sikkert og unikt værktøj, der giver de bedste forudsætninger for at diagnosticere korrekt og påbegynde den mest succesfulde behandlingsform.
Scanning er et godt supplement til for eksempel at diagnosticere sygdomme i bughulen. Vi kan også bruge undersøgelsen til nemt og hurtigt at udtage biopsier (vævsprøver).
Scanning er også meget brugbar til drægtighedsundersøgelse. Vi kan gennemføre en drægtighedsundersøgelse fra dag 25 i drægtigheden. Scanning ved drægtighed giver os derudover mulighed for at se, hvor mange fostre der er, og hvor langt tæven er i sin drægtighed.
Læs også: Reproduktion
Scanning er en smertefri og tryg behandling
Hos Dyrehospitalet Heden tager vi os god tid til alle dyr. Det er vigtigt, at I møder trygge, rolige og kompetente hænder gennem hele processen. Det gælder, uanset om dit kæledyr skal igennem en mindre eller større behandling eller operation. Selve undersøgelsen er helt smertefri for dit kæledyr, og vi gør os umage med, at det er en god og afslappende oplevelse.