Hvordan hjælper du bedst din hund mod separationsangst?

Separationsangst er et af de største adfærdsproblemer hos danske hunde. Her får du gode råd og tips til at gøre din hund mere tryg, når den er alene hjemme.

Dyrlægens anbefalinger mod separationsangst

Lider din hund af separationsangst? Så er den langt fra den eneste.

Jeg oplever også mange frustrerede hundeejere, der kommer til mig med en hund, der ikke trives med at være alene hjemme. Det er alt fra de små hunde til de større racer.

Sådan kan du selv hjælpe din hund

Der er heldigvis mange metoder til at reducere eller helt undgå separationsangst. Første skridt er dog at søge råd hos dyrlægen, da flere af symptomerne på separationsangst og mistrivsel kan være tegn på sygdomme. Derfor laver jeg altid et sundhedstjek på din hund for at udelukke fysiske årsager.

Læs også: Lider din hund af separationsangst?

Oplever du, at din hund bliver dejlig træt, når I har gået en god tur? Så kan det være en god idé at lufte din hund kort inden, den skal være alene hjemme. Så bliver den stimuleret og træt. Et godt måltid lige op til kan også være en idé, da sult gør mange hunde rastløste. Mad gør derimod hunden træt og veltilpas. Et godt tyggeben er også afslappende, fordi tyggebevægelserne virker beroligende i sig selv.

For nogle hunde kan en lang gåtur, inden den skal være alene hjemme, dog have den modsatte effekt og gøre den mere energisk. Her kan det være en god idé med en kortere tur eller anden stimulans som søgen efter godbidder.

Derudover skal du være opmærksom på, hvor meget af boligen din hund skal opholde sig i, når den skal være alene hjemme. Nogle hunde vil helst løbe frit i hele huset. Andre hunde føler sig bedre tilpas i en aflukket del. Mange hunde kan blive stressede, hvis de skal beskytte hele huset.

Du kan også sætte et børnegitter op, så hunden kun kan være i en del af boligen. På den måde er den afskåret uden at føle sig lukket inde. For nogle hunde vil det have den modsatte effekt at afskærme den.

Det kan også være en god idé at træne alene-hjemme, mens du er er hjemme. Det lyder måske skørt, men på den måde lærer hunden at være væk fra dig. Luk hunden ind i en anden del af huset end den, du befinder dig i. Gerne det rum den eventuelt skal lære at være alene i.

Start så med at lukke den ind i små tidsintervaller – eventuelt med et godt tyggeben eller godbidder rundt omkring. Når den bliver mere og mere tryg ved situationen, kan du øge tiden. En gradvis tilvænning er ofte vejen frem.

Husk! Når du forlader hunden, er det vigtigt, at du udstråler rolighed og glæde. Dit humør smitter af på hunden. Kan den fornemme, at du er rolig, vil den forhåbentlig føle sig mere tryg ved situationen.

Er din hund ved at udvikle et alene-hjemme problem? Så findes der forskellige hjælpemidler og receptpligtige produkter, som virker beroligende.

Gode hjælpemidler til hunde med stress og angst

Der findes også en del gode tyggeben og beroligende midler, der kan være med til at gøre din hund mere rolig omkring alene hjemme-stationen.

Prøv for eksempel de nye tyggeben Veggiedent Zen, der indeholder L-theanin, der er udvundet af grøn te. Udover at tyggeben helt naturligt har en beroligende effekt, gør L-theaninen, at hunden bliver dejligt afslappet uden at blive sløv.

En anden god mulighed er den anerkendte Thundershirt. Thundershirt er en trøje til hunde. Med et blidt tryk på kroppen er den med til at skabe ro hos hunden. Den fungerer altså som et varm og trygt kram for din hund.

Adaptil er et produkt, der udskiller en duftkopi af det feromon, som en tæve udskiller, når hun får hvalpe. Det kan være en utrolig beroligende duft for din hund. Adaptil findes for eksempel som halsbånd, spray og duftspreder. Det kan være en god idé at sprøjte Adaptil på hundens seng, når den skal være alene hjemme.

Der er også receptpligtig medicin, som har en god og let beroligende effekt. Det virker i ca. 2-3 timer og mildner opfattelsen af at være alene.

Læs også: 6 ting der stresser din hund

Få hjælp af en specialist i adfærd

Sidst, men ikke mindst findes der mange dygtige uddannede adfærdsspecialister, der har stor erfaring inden for området.

Lider din hund af slem separationsangst? Eller har du svært ved at se, hvordan du skal gå til din hund? Så kan det være, at en adfærdsbehandler er vejen frem.

En adfærdsspecialist er uddannet til at kunne læse din hunds adfærdsmønstre. Her kan du få hjælp, tips og råd til, hvordan du bedst muligt kan hjælpe netop din hund.

 

Ved du, hvad din hund laver, når du ikke er hjemme? 
Det er svært at vide helt præcist, hvad din hund laver, når du ikke er der. Men en PitPat kan du følge din hunds bevægelses- og søvnmønster, mens du er ude af huset. Måske er den hyper? Måske sover den bare? Men en PitPat får både du og din dyrlæge bedre indsigt i din hunds adfærd. 

Vi forhandler PitPat til kr. 379,-

Kommentarer

Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer...

Skriv en kommentar

bubblemedia